En pumpestation, en fjord og en sort fjerdragt

Hej og velkommen! Du står lige nu ved et Fors-anlæg, som er udsmykket med street art i samarbejde med Institut for Urban Kunst.

Udsmykning af anlæg

Anlægget er et underjordisk forsinkelsesbassin til regn- og spildevand, der leder vand fra en stor del af Roskilde til Bjergmarken Renseanlæg.

Temaet for udsmykningen er et landskab med en fjord og en ravn. Her på egnen har vi både Holbæk Fjord, Roskilde Fjord, Issefjorden og Lammefjorden, mens ravnen er et mere sjældent syn. I Danmark var ravnen omkring år 1950 næsten udryddet og blev i 1960 totalfredet. Siden da har bestanden har været i støt fremgang. Ravnen er den fugl, der har den største hjerne, og den er derfor kendt for sin intelligens.

Hverdagskunst i naturen

I Fors har vi et motto, der hedder ’Sammen om natur i balance’. Det betyder blandt andet, at vi gerne vil give noget tilbage til naturen og bybilledet, så når man møder vores anlæg og installationer, får man et stykke hverdagsnaturkunst med på vejen.

Find flere kunstværker

På kortet kan du finde flere malerier om den danske natur, som er lavet i samarbejde mellem Fors A/S og IFUK. 

Du kan læse mere om IFUK her

Billedet viser, hvordan de tre kommuner (Holbæk, Lejre og Roskilde) er opdelt.

Se alle vores naturkunstværker

1: Løvfrøer, Store Valbyvej 170 
2: Holbæk Fjord, Holbæk Genbrugsplads 
3: Mariehøns, Engtoften i Osted 
4: Ilder, Uglebjergvej 
5: Pindsvin, Gislinge Skole 
6: Bier, Roskilde Havn 

7: Fjordlandskab og ravn, Roskilde Bypark 
8: Svampe, cykelstien ml St. Valby og Himmelev 
9: Vinbjergsnegle, cykelstien ml St. Valby og Himmelev 
10: Sommerfugle, Stormandshøjen 
11: Hjorte, det tidligere Ågerup Renseanlæg

Om samarbejdet

Fors A/S er forsyningsselskab for kommunerne Roskilde, Lejre og Holbæk, og vi leverer grønne løsninger inden for håndtering af vand, spildevand, fjernvarme og affald. Institut for Urban Kunst (IFUK) udarbejder strategier og koncepter for urbane kunstprojekter.

Målet er at tilføre kunst til bybilleder og områder for at løfte oplevelsen og hverdagen for både lokale og besøgende. Den tanke har vi i fællesskab trukket ud til de omegne og områder, hvor vi har vores tekniske inventar stående ud fra en intention om at forskønne mødet med vores anlæg og installationer.