Ny reparationscafé åbner i Tølløse
Når noget går i stykker, ryger det ofte ud, og nyt kommer ind. Men det ville være mere bæredygtigt for både planet og pengepung, hvis vi var bedre til at reparere.
På Tølløse Genbrugsplads vil der fra mandag den 4. november 2024 kl. 14.30 - 16.30 være en månedlig reparationscafé, hvor den punkterede cykel eller defekte symaskine kan få en chance mere. Fors lægger lokaler til på genbrugspladsen, mens Repair Café Tølløse, som hører under den nationale non-profit forening Repair Café Danmark, står for at afholde arrangementerne.
Foreningen Repair Café Danmark støtter lokale arrangementer i hele landet, hvor frivillige ildsjæle mødes og tilbyder lokale borgere hjælp med at reparere genstande, der ellers ville blive kasseret.
Hvor og hvornår
- Mandag den 4. november 2024 kl. 14.30-16.30
- Genbrugspladsen Tølløse
Digemosevej 3
4340 Tølløse