Personoplysninger

Når du interagerer med vores services eller kontakter os, indsamler og opbevarer vi personoplysninger om dig. Vi opbevarer og behandler dine personlige oplysninger sikkert og fortroligt og videregiver dem kun, hvis det er til et nødvendigt formål.

Behandling af personoplysninger

Vi indsamler og bruger dagligt personoplysninger om vores kunder. Det gør vi blandt andet for at sikre, at vores kunder fx kan modtage vand og varme og komme af med deres spildevand og affald.

Hvad er en personoplysning?

Personoplysninger er alle oplysninger, der kan bruges til at identificere dig eller gøre dig identificerbar. Det vil sige, at det er alle former for oplysninger, der direkte eller indirekte knytter sig til dig. Det kan eksempelvis være navn, adresse og telefonnummer, men det kan også være et målernummer, forbrugsoplysninger eller billeder af din ejendom.

Få indblik i dine personoplysninger

Ifølge databeskyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016) har du ret til at blive informeret om behandlingen af dine personoplysninger.

Se vores privatlivspolitikker

Vi har samlet alle vores privatlivspolitikker på én side. Her kan du få overblik og følge med, når der er specifikke opdateringer i politikkerne.

Dine data – dine rettigheder

Som kunde hos Fors A/S kan du ved forespørgsel få indsigt i:

  • Hvilke oplysninger vi har om dig
  • Hvor oplysningerne stammer fra
  • Hvad vi bruger oplysningerne til

Du kan også få oplyst, hvor længe vi har dine data, og hvem der modtager data om dig, hvis vi videregiver dine oplysninger.

Dog kan det være nødvendigt for os at begrænse din adgang til informationerne, da vi også skal beskytte andre personers privatliv og vores eller vores samarbejdspartneres forretningshemmeligheder.

Hvis dine oplysninger er forkerte, ufuldstændige eller irrelevante, har du ret til at få dem rettet eller slettet. Vores service er afhængig af, at dine data er korrekte og opdaterede. Derfor modtager vi meget gerne dine ændringer, hvis relevante oplysninger om dig måtte være forkerte.

Du kan læse mere om dine rettigheder her

Vi står klar til at hjælpe dig

Hvis du vil have mere information, ændre eller slette dine oplysninger, er du velkommen til at kontakte os.

Sådan kontakter du os:

  • Via post til adressen Fors A/S, Tåstrup Møllevej 5, 4300 Holbæk
  • Via e-mail til fors@fors.dk
  • Via tlf. på 70 20 20 66