Optimer dit varmeforbrug

Det er en rigtig god idé løbende at få tjekket, om du kan optimere dit forbrug af fjernvarme. Især sommerlukning og afkølingstemperatur er vigtige at huske på, hvis du vil undgå overraskelser.

Returtemperatur og afkølingstakster

Som fjernvarmekunde kan du selv holde øje med og påvirke temperaturen på det vand, du sender retur til varmeværket. Det er en god idé at gøre, for der kan faktisk være penge at spare.

Et eksempel: I Roskilde Kommune har vi en afkølingstakst. Det betyder, at din regning bliver lavere, hvis returtemperaturen på dit fjernvarmevand er lav, og at din regning bliver højere, hvis returtemperaturen også er høj.

Derfor er det en god idé at holde øje med returtemperaturen og sikre den bedste afkøling af vandet. På den måde bidrager du til, at der ikke bruges for meget energi på at sende varmen rundt.

En kollektiv varmeform

Sådan fungerer fjernvarme

  • Med fjernvarme bliver vand pumpet rundt i fjernvarmerør under jorden.
  • Vandet er i konstant bevægelse og i gang med at blive varmet op. 
  • Din bolig opvarmes ved, at varmt vand bliver pumpet fra et varmeværk til din ejendom.
  • Når det varme vand har opvarmet dine radiatorer, er vandet blevet afkølet og pumpes nu retur til varmeværket.
  • Varmen i vandet skal udnyttes optimalt, så vandet er så afkølet som muligt, når det sendes retur til varmeværket.
  • Når varmen i vandet udnyttes optimalt, bliver energiforbruget til pumper reduceret, samtidig med at varmetabet i fjernvarmenettet mindskes.
  • Varmeudnyttelsen bidrager til at gøre det så billigt som muligt at producere og bruge fjernvarme.  
  • Er returtemperaturen i vandet for høj, bliver det omvendt dyrere at producere og bruge fjernvarme.

Prøv vores prisberegner

Brug prisberegneren til at få en beregning ud fra de aktuelle priser i din kommune. Priserne er oplyses både inklusiv og eksklusiv moms. Du kan også beregne din afkøling og se, hvordan den påvirker din årsafregning.

Prisberegneren er på varmeforsyningen primært til vores privatkunder. Særlig priserne på fjernvarmeanlæg varierer meget i boligforeninger, erhverv og blokvarmecentraler, hvorfor de ikke er indlejret i beregneren.

Beregneren er baseret på de forventede priser for 2025.

Varme

Indtast venligst dit forbrug i MWh
Indtast venligst dit husareal i m2
Vælg venligst dit abonnement
Indtast venligst din husstands fremløbstemperatur
Indtast venligst den gennemsnitlige returtemperatur

Din varmepris

Dit forbrug:
Dit husareal:
Fjernvarmeanlæg - abonnement:
Din varmepris pr. år:
(Pris pr. år ex. moms)

Total

Din samlede pris

Din spildevandspris pr. år
Din vandpris pr. år
Din varmepris pr. år
Din samlede pris pr. år
(Pris pr. år ex. moms)

Se nærmere på dit forbrug

På din selvbetjening kan du løbende følge dit eget forbrug og holde øje med, hvor godt dit anlæg udnytter varmen.

Sådan optimerer du varmeforbruget

  • Indstil dine radiatorer til det samme i alle rum.
  • Udskift gamle radiator-termostater med forindstillede termostater.
  • Sørg for, at din håndklædevarmer er maks. 30 grader varm.
  • Har du et ældre fjernvarmeanlæg, skal det muligvis udskiftes.
  • Har du en ældre varmtvandsbeholder, skal den muligvis serviceres eller udskiftes.
  • Hvis dit varme brugsvand er højere end 50 grader, kan det være tegn på en fejl i fjernvarmeanlægget.
  • Har du et abonnement, skal du tage fat i os. Hvis du ikke har abonnement, skal du tage fat i en autoriseret VVS'er.
  • Har du direkte anlæg, anbefaler vi at skifte til indirekte anlæg.
  • Sådan kan du få fjernvarmeanlæg på abonnement

Sommer og vinter: Skal du selv gøre noget?

Hvis du har fjernvarmeanlæg på abonnement, skal du ikke bekymre dig om at tænde eller slukke anlægget, da det automatisk justerer sig efter temperaturen udenfor. Har du ikke en abonnementsløsning, skal du muligvis selv tænde og slukke for anlægget afhængigt af årstiden. Det kan du læse mere om her.

Vi hjælper dig videre

Har du spørgsmål om fjernvarme eller brug for hjælp?