Når du har sorteret metal i din beholder derhjemme, bliver den tømt af skraldemanden og kørt til omlastning. Her trykkes metallet sammen til store firkantede baller på samme måde som halmballer. Det gør det lettere at pakke og transportere metallet.

Efter omlastning transporteres de sammenpressede baller til et sorteringsanlæg i Sverige eller Tyskland, hvor de forskellige metaltyper bliver sorteret fra hinanden. Metaltyperne er fx jern, aluminium og stål.

Ja tak til metal med andre materialer

Du må gerne lægge fx en udtjent saks eller en gryde i din metalbeholder, da metallet smeltes om ved så høje temperaturer, at materialer som plast fra greb og håndtag går op i røg under omsmeltningen.

4 kg
Så meget blev sorteret i 2023
I Holbæk Kommune blev der i 2023 sorteret fire kilo metal pr. indbygger.
Affaldsikon for metal
Vidste du
  • Omsmeltet metal som fx jern og stål indgår i produktionen af nye metalprodukter.
  • En aluminiumsdåse kan genanvendes én til én, så en gammel dåse bliver til en ny.
  • Du skal ikke vaske brugte dåser fri for madrester. Tøm og skrab i stedet dåserne, så der så få madrester tilbage som muligt. 

Se hvordan man genanvender metalaffald